Kategori: Middelalderens tøj
Denne kategori handler om middelalderens tøj og dertilhørende udstyr som sko, hatte, bælter, tasker m.m. Der foruden kan der også anmeldes på bøger om tekstilet, farvning og farver.
 

Dress Accessories
c. 1150 – c. 1450

Her har vi fat i en god arkæologi bog fra Museum of London, der beskriver arkæologiske fund af dragttilbehør fra år 1150 - 1450. Bogen bearbejder og analyserer nøje fundene af klædedragtens tilbehør, såsom bæltespænder, smykker, pyntenitter, brocher, bjælder, perler, hårnåle osv., som er udgravet i London. Fundene er registreret på skematiske planer, fotograferet, illustreret, analyseret og meget nøjagtigt beskrevet, altså alt hvad der skal til for at datere og beskrive fundene korrekt.

Er man ikke lige til alt det tekniske, så er bogen stadig mægtig god, da den giver et fantastisk indblik i alle de detaljer og store mængde tilbehør som har været anvendt ved eller på middelalderdragten (i London). Der ud over giver bogen med mål, billeder og materialebeskrivelser netop alle de detaljer der skal til for at genskabe de arkæologiske fund.

Jeg kan stærkt anbefale bogen, det er spændende læsning både for dem med interesse i arkæologien og for de som blot gerne vil have et mindre teknisk indblik i, hvad der findes af tilbehør til klædedragten.

Tingleder Ragnar

Forfatter:
Geoff Egan og Frances Pritchard

Forlag:
Boydell Press
An imprint of Boydell & Brewer Ltd
PO Box 9, Woodbridge, Suffolk IP12 3DF
And 668 Mount Hope Avenue, Rochester NY 14620

ISBN 0-85115-839-0

Skrevet sprog:
Engelsk

 

Medieval Costume
and How to Recreate It

Denne bog kan godt kaldes en temabog om middelalderens dragter, forstået på den måde, at bogen er inddelt i en lang række temaer, såsom munke, musikere, jægere, adelsmænd, handelsmænd, videnskabsmænd, adelsdamer og mange flere, som hver især er beskrevet og illustreret med middelalder billeder og gode håndtegnede illustrationer. Bogen giver et kort overblik over hvert enkelt tema og forklare bl.a. hvorledes tøjet er sammensat og hvorfor.

Bogen gør det let at komme ind under huden på en specifik samfundsgruppe eller profession og er derfor ret interessant. Desværre skal man have sig for øje, at bogen første gang udkom i 1931 under titlen ”Mediaeval costume and life”. Derfor skal man sørge at dobbelttjekke beskrivelserne med andre kilder før man tager de skrevne ord for gode vare.

Ikke desto mindre er bogen god, men ikke til meget gavn hvis man søger en bog med færdiglavede mønstre at sy efter!

Tingleder Ragnar

Forfatter:
Dorothy Hartley

Forlag:
Dover Publications
Inc., 31 East 2nd Streed, Mineola, N.Y. 11501

ISBN 0-486-42985-7 (pbk.)

Skrevet sprog:
Engelsk

 

Medieval Costume and Fashion

Når bogens fordanskede titel er middelalderens dragter og mode, så har titlen bestemt ikke ramt meget forbi. Denne bog er på 528 sider og indeholder 682 sort-hvid illustrationer og 16 farveplatter. Bogen behandler middelalderens tøjstil og mode fra 1066 til 1485 og er en af de mest spændende bøger jeg har læst, da den forklarer og illustrerer hvorledes moden forandre inden for meget kort tid. Bogen beskriver alle samfundslag, deres klædedragter, fodtøj, farver, materialer, hovedbeklædning og endda ”moderigtige” frisurer m.m.. Bogen graver dog dybest i adelens og overklassens mode og dertilhørende udstyr. Bogen er tidsmæssigt opdelt og for hvert kapitel er der en tilhørende liste med historiske data.

Herbert Norris, som er bogens forfatter, dedikerer bogen til alle som elsker arkæologi og research. Bogen er også meget grundig og efter min mening - klart et godt værk. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1927 og derfor er det en god idé også at finde andre kilder på det læste, da man aldrig kan vide sig sikker på om litteraturen er forældet. Når jeg sammenligner bogens indhold med anden litteratur jeg har læst, så rammer bogen ret præcist med historiske facts og arkæologiske fund.

Jeg vil særdeles gerne anbefale bogen (lad ikke de mange sider skræmme, bogen kan godt bruges som et opslagsværk, det brugte jeg den selv til inden jeg tog mig tid til at læse den fra ende til anden).

Tingleder Ragnar

Forfatter:
Herbert Norris

Forlag:
Dover Publications
Inc., 31 East 2nd Streed, Mineola, N.Y. 11501

ISBN 0-486-40486-2 (pbk.)

Skrevet sprog:
Engelsk

 

Medieval Costume in England and france
The 13th, 14th at 15th Centuries

Bogen handler kort fortalt om den forandring middelalderens klædedragter m.m. tager i England og Frankrig i det 13. - 15. århundrede. Bogen er ret speciel, fordi den langt hen af vejen tager sit udgangspunkt i optegninger eller rentegninger af middelaldertegninger fra kirker, malerier, goblinger osv.. Bogen beskriver ud fra tegningerne datidens mode og forandring i tøjstil og dertilhørende udstyr.

Bogen er spændende og den giver et godt, men let overblik på en sjov og anderledes måde i og med den kun beskæftiger sig med middelalderbilleder. Når man læser bogen skal man ikke forvente den store afhandling om middelalderens modeudvikling, men snarere en bog som giver et let historisk rids. Dermed ikke sagt at bogen ikke bør læses, for spændende er den alligevel.

Bogen indeholder ingen mønstre, men har til gengæld kildehenvisninger mange steder samt ordforklaring bagerst i bogen og kort opridsede tidstavler.

Tingleder Ragnar

Forfatter:
Mary G. Houston

Forlag:
Dover Publications
Inc., 31 East 2nd Streed, Mineola, N.Y. 11501

ISBN 0-486-29060-3 (pbk.)

Skrevet sprog:
Engelsk

 

The Medieval Tailor's Assistant
Making common garments 1200 - 1500

Dette er absolut den bedste bog om middelalderens dragtfremstilling, som jeg har læst. Bogen er på 224 sider og i A4 format og handler om fremstillingen af mandens, kvindens og børnenes middelalderdragter fra 1200 – 1500 tallet. Bogen indeholder 400 illustrationer og 121 mønstre samt en tidstavle over tøjets udvikling og anvendelse. Bogen er en god inspirationskilde og meget let at anvende, da den viser hvorledes man laver sit eget mønster efter egne mål og hvordan dragterne skal håndsyes historisk korrekt. Alle målene i bogen er angivet i cm.

Mønstrene er opdelte i afsnit som følgende:

  • smocks, shirts, braies (undergarments og body linens),
  • cotes, kirtles, doublets, hose (main garments)
  • surcotes, cotehardies, gowns, cloaks, frocks (outer garments)
  • hats, caps, coifs, hoods, barbettes, veil, etc. (head-wear)
  • belts, purses, pouches, gloves, aprons, etc. (accessories)

Selvom mønstrene er tidsmæssige historiske korrekte, så går ingen af dem helt i dybden med korrekte moderigtige dragter, som f.eks. bestemte farver og broderier. Netop dette giver mulighed for, at man kan fremstille sin dragt med individuelle broderier, mønster tilpasninger og farver. Ud over mønstrene viser bogen bl.a. også hvordan man syer stofknapper, tunger og mange andre små fine detaljer. 

Bogen er super god for de re-enactors som selv ønsker at fremstille beklædning og jeg kan fint anbefale den som dragtfremstillingens grundbog.

Tingleder Ragnar

Forfatter:
Sarah Thursfield

Forlag:
Ruth Bean Publishers
Victoria Farmhouse, Carlton, Bedford MK43 7LP, England

ISBN 0-903585-32-4

Skrevet sprog:
Engelsk